Morgengry
Kaster mig selv ud i fængsler
Natten tung og ulmende morgengry
Tabt stolthed og vindpust
ud af døren til den næste gade
der ikke stikker af fra mig
som alle hans bevægelser
Morgengry
Pisser bag en bil i stilheden
Puster mig op og retter ryggen
til solen der står op og skal se
Jeg ikke er faldet
Morgengry
efter hans traumevækning
der stak mig i siden og efterlod
blå huller i mit indre
for at beholde hvad end der fyldte dem ud
inden bussen stopper foran mig
Morgengry
efter ordene jeg ikke kunne magte
at tale
øjne der ikke kunne se kun mørke
men lyset der tændte og slukkede
Bevægelsessensorer i et mystisk rum
Lyden af et brag når hans hænder faldt
Morgengry
Og en ny dag
vil slå natten ihjel synger Kure
Men ikke denne nat
der kommer til at sidde i min krop for evigt
som en sygdom
Morgengry
efter han bad mig tage et valg
der mindede mig om Game of Thrones
og jeg lå på betongulvet
og skar mine knæ og han sagde
Nøgler eller kæp
Morgengry
Hvad vil du helst slås med
Morgengry
Ingen solopgang eller lys blot gråhed
der æder mig op
og jeg spejler mig selv i en vandpyt
Kan slet ikke kende det jeg ser
Morgengry
Jeg pisser bag en bil
Sidder på en bænk og tager mig til hovedet
som en gadeluder der ikke fik sine penge
men fik taget al sin selvstændighed
Morgengry
Jeg kan ikke stå mere
Jeg kan ikke stå mere
Please stop det er morgen
Morgen udenfor vinduet dér
oprejst uden at holde mig selv
blot et greb om halsen og et brag
Lussing
en til
Flere brag og morgengry
Kaffe kan ikke fikse det her
Stop
Jeg kan ikke stå mere
‘Jeg skal nok holde dig’
sagde han
Jeg vil ikke mere
Jeg kan ikke mere
Morgengry
Og der er ingen grænser
Jeg hører de ord
ser dem ikke blive sagt
sort
lyset kan ikke komme ind bag mine øjne
Et brag mere
Vil du ikke godt stoppe
‘Der er ingen grænser’
Men
morgengry
Tænker jeg i lydlås gråd
Efterladt alene på et gulv
uden ord at finde frem til uden
kræfter at klamre mig til
Morgengry
Pisser bag en bil
Når ja
gentager
Græder ikke
mere
Vælter ind i en bus
Vælter ind i et s-tog
Morgengry
København stille
De lister stille ud og tager på job
og jeg vågner ikke fra den her drøm
hvis man kan kalde det det
Morgengry
Kaffe på en trappe
ikke til mig bare toget
Dørene åbner og lukker
Gemmer mig i hætten i morgengryet
Og ved ikke hvad jeg har i håret bare
blå
hud
Min kæbe og mit øje
Morgengry
Vælter om i min seng
Ser ingenting dér bare
helt stille bortset fra hyletonen i mit hoved
og kaoset i mine ben de ryster og jeg fatter intet
Men
det bliver aften
og en ny dag vil slå natten ihjel synger Kure
og jeg håber sådan
Han har ret
Morgengry
Pisser bag en bil i stilheden
Puster mig op og retter ryggen
til solen der står op og skal se
Jeg ikke er faldet
helt

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.