Jeg er en krage mellem syv duer. Jeg skiller mig ud og ser ondskabsfuld ud ved siden af dem, som bare ser dumme ud. Jeg ødelægger fuglefodring og gadebilledet. Jeg er sort om øjnene og på resten af kroppen.
’’Det er derfor jeg elsker dig’’ siger du mens du kigger på din iphone.
’’Er du sikker på, du elsker mig?’’ Jeg lyder ligeglad, mens jeg spørger, men vi ved begge, jeg er det mest usikre menneske i hele verden, og at du er nødt til at svare.
’’Jeg har aldrig været mere sikker på noget.’’
En enorm byrde bliver fjernet fra mine skuldre i 10 minutter.
’’Jeg elsker også dig’’ siger jeg og lægger mit hoved på dine lår.
Du fotograferer mine blå mærker, og smiler stolt for dig selv. Du har bidt mig til blods og boret dine fingre ind i huden på mig. Jeg er blevet blålilla, og vi synes begge, det er smukt. Du fortæller, du har lyst til at skyde din sæd ind i mig og lave en baby, der skal vokse i min krop. Du vil tappe mine bryster for mælk og drikke det med større nydelse end barnet kommer til. Du vil være min lille søn, der lever ved mit bryst, og dier min giftige væske ud af mig. Du vil dræne mig for liv, og vi vil smelte sammen. Jeg spørger dig, om du er skæv. Du siger, du har været clean i et halvt år. Jeg hader ordet clean. Det kan ikke oversættes til ren, når det handler om stoffer. Du har ikke været ren i et halvt år. Din pik stinker af andre fisser end min. Jeg vil ikke føde dit barn. Jeg vil bare have, du elsker mig. Elsker mig uden at elske andre imens. Men jeg har læst, at mænd er dårlige til sådan noget. Jeg bryder mig ikke om at putte personlighedstræk på køn. Du burde være i stand til at elske mig. Jeg er den eneste, der kan acceptere dig. Det hænger vist ikke sammen.

 

One thought on “Babydrømme

  1. Nu forstår jeg lidt bedre , hvorfor jeg gik fejl af dig, jeg troede og håbede i min ” naivitet”, at jeg havde fundet en , jeg ville kunne danne et ægte venskab med i den virkelige verden, men det er ikke lad sig gørligt. Vi to kommer fra meget forskelige verdener og det ville ikke være sundt for hverken dig eller mig at have et forhold, forstået som i venskab, for udover , at en mand og en kvinde kan bo sammen, elske , og få børn sammen, så tror jeg fuldt og fast på , at to mennesker , uanset køn, kan mødes ,og danne venskab, men med du og jeg tror jeg det ville slå gnister i en grad, som ikke ville være til gavn for hverken du eller jeg. Det tager ikke væk , at jeg gerne vil komplimentere dig med hvad du skriver, det er bare godt. Dirk.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.