Inden jeg går i gang, er jeg nødt til lige at sige en ting: Jeg er ikke psykolog eller psykiater. Jeg har ingen uddannelse, der giver mig belæg for at sige de ting, jeg gør her. Det er rene spekulationer og teorier. Desuden kommer jeg måske til at skrive i et generaliserende sprog, men jeg er absolut klar over at disse tanker jeg har, på ingen måder gælder alle, der bliver i voldelige forhold.

Jeg har haft mange samtaler med folk, hvor man diskuterer hvorfor mon et mennesker bliver sammen med en voldelig partner. Vi hører historier hvor et par bliver gift, og pludselig skifter en af dem fuldstændig personlighed, og begynder at bestemme og diktere hverdagen ved hjælp af vold og trusler. Jeg har hørt mange, især kvinder, sige, at hvis en mand nogensinde slog dem, bare én gang, så ville de smutte på stedet. Så simpelt er vi mange der stiller det op. Men hvorfor er det så ikke ligeså simpelt for dem i forholdene?

Kan det virkelig passe, at det er noget så simpelt som at have børn sammen? At være bange for ikke at kunne klare sig selv og selv passe de børn og have penge til dem? Eller kan det være så simpelt som, at det er ren frygt? Seriøst, stoler vi så lidt på vores system, at vi ikke tror på, de kan håndtere en voldelig partner? Jeg tror altså ikke det er så ”nemt” at forklare.

For det første.. Jeg tror, at der i mange tilfælde sker det, i volden, at den som udsættes for vold (dette kan også være psykisk) bliver pillet så meget ned, at vedkommende ikke synes, de er noget værd. I det tilfælde kan volden synes ligegyldig, selvom den er frygtelig, og derfor kan den blive ved. ”Jeg er ingenting, jeg er uduelig, derfor får jeg tæv”. For det andet.. og det her er vigtigt. Et voldeligt menneske er ikke kun et voldeligt menneske. Den kærlighed han eller hun viste i starten, den er der stadig. Når nogen udsættes for vold på sådan en måde, men også får nærhed, så synes den nærhed altså MEGET stærkere og meget mere eftertragtet. UANSET om man godt inderst inde ved, at alt det der sker er helt vildt forkert. Nærheden bliver en kontrast til volden, og kan derfor blive helt vildt stærk, og offeret kan derfor blive desperat efter den kærlighed, som han eller hun ikke tror de fortjener, men alligevel længes sådan efter. Offeret begynder at føle sig som en skuffelse, at tro på de fortjener volden og skubbes derfor så langt ned, at de næsten vil gøre alt for kærligheden (som selvfølgelig ikke er kærlighed). Jeg har en idé om at denne version sker oftere end man tror. Ikke altid, slet ikke hos alle, men ofte. Jeg tror virkelig, at usikkerhed, der kan komme fra mange steder, f.eks. barndommen, især også kan have en stor indflydelse på, om man bliver eller ej. Man begynder at overveje om man virkelig fortjener det der sker.

Jeg siger ikke det her, fordi jeg tror jeg har knækket en eller anden kode. Det er kun overvejelser, og noget jeg tror giver mening i mange tilfælde.Jeg siger det, for at huske folk på, at der kan være rigtig mange grunde til at mennesker bliver hos voldelige partnere. Grunde, man selvfølgelig ikke kan forstå, hvis man ikke har prøvet det. Hold op med at kalde andre dumme eller svage, fordi de ikke bare går. Styrk dem. Hjælp dem med at rejse sig og tro på sig selv. Og helt ærligt, er man så virkelig svag hvis man kan klare sådan et liv i flere år uden at forsøge sig med selvmord eller flugt? I dette samfund skal vi støtte hinanden. Ikke banke hinanden ned. Et menneske med en voldelig partner bliver rigeligt banket ned i forvejen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.