Feminisme. Sukkerfri fødevarer. Kosttilskud. Piller. Diæter. Politisk lort. Hvad vi skal købe og meget meget mere.
Det skriver jeg fordi, at jeg pt. sidder og ser tv2 news. Her snakker de om kvindernes kampdag og feminisme, diskrimination osv. Jeg er sygt træt af at høre om at kvinder bliver diskrimineret. Gu gør vi da ej, ikke i det her land. Der er også flere ting mænd ikke kan/må gøre. Der er masser! Hold nu kæft med alt det fis. Nyd i kvinder, det skal i sgu have lov til, men lad nu for fanden vær med at sig at der er forskel og mændende har det bedre, for der er sgu også ting som vi kan gøre, mænd ikke kan gøre.

Alt skal være sukkerfrit for tiden. ALT! Folk bestiller sukkerfrit alt muligt lort, og jeg kan kun tænke at sukker altså er en god ting som kommer fra naturen! Selvfølgelig skal man ikke have det i store mængder, sådan er det jo med alting, men hvis der ikke er sukker i, er der noget andet for at få møget til at smage godt. Det sammee gælder ting som kosttilskud, diæter og piller. Slankepiller især. Hvordan er det sket, at vi er kommet til et punkt hvor det udadtil er så pisse vigtigt? Jeg spiller ikke hellig, det er også vigtigt for mig. Men er det ikke underligt, at vi lever i en verden hvor vi bruger en kæmpe del af vores tid på meningsløs tv, at kvinder bruger 1/3 af deres liv på at være på slankekur, at folk tager piller for at blive tynde, at piger får spiseforstyrrelser fordi det udadtil jo er det VIGTIGSTE? Er det ikke sært, at vi er gået fra at være en art der går rundt og gokker hinanden i hovedet og blot skal overleve og skabe flere af vores art, til en totalt langt ude udviklet ting med tanker, spørgsmål, uddannelse, pension og alt det lort?

Jeg synes det er mærkeligt.
Og for at tale om endnu en total meningsløs og ligegyldig ting, har jeg i dag brugt penge på flere meningsløse ting. Nemlig et par Jeffrey Campbell (Købt brugt for 500kr, yay!) og det nye sims 3 spil! 🙂

208526_10200564744578740_439949441_n

6 thoughts on “Vi bliver proppet med..

  1. Mænd tjener i gennemsnit 18 % mere end kvinder gør på arbejdsmarkedet.
    Flere kvinder, deriblandt undertegnede, har fået jobafslag som følge af at vi endnu ikke har fået børn, af den simple grund at vi som kvinder på et eller andet tidspunkt vil få lyst til at få børn og så går vi på barsel, hvilket de skal betale for, selvom de ikke får noget arbejdskraft ud af det. Og de afslag får vi på trods af at vi forsikrer om at der er mange år til vi får børn eller at vi har bestemt os for at vi ikke vil have børn overhovedet.
    Og med hensyn til sidstnævnte, jeg oplever tit at jeg bliver diskrimineret af mine medkvinder når jeg siger at jeg slet ikke vil have børn enten ved at de rynker på næsen eller de siger “at jeg da skifter mening når jeg bliver ældre”. Det er også diskrimination, fordi folk går ud fra at jeg blot fordi jeg er kvinde vil få lyst til at få børn på et eller andet tidspunkt selvom jeg de sidste fem år aldrig har følt trangen og det formentligt ikke ændrer sig.
    Homoseksualitet hos kvinder bliver sjældent taget seriøst af heteroseksuelle mænd. Når de tænker lesbiske, tænker de girl-on-girl-action og porno med to kvinder. De ser det kun som noget seksuelt, de tager ikke den følelsesmæssige del seriøst.
    Vi lever stadig i et samfund hvor kvinder der bliver voldtaget får at vide at de selv var ude om det fordi de blev fulde eller fordi de gik i afslørende tøj. Disse ting bliver vurderet før det faktum at voldtægtsforbryderen tog det bevidste valg at krænke et andet menneske seksuelt. Vores samfund lærer os i princippet at vi ikke skal blive voldtaget fremfor at lære folk at de ikke må voldtage, at det ligger til alle mænd har en voldtægtsmand gemt i sig fra naturens side og det er vores egen skyld hvis vi bliver voldtaget fordi vi fremprovokerede det. Jeg synes at det er et åndssvagt syn på både mænd og kvinder.
    Så at sige at kvinder ikke bliver diskrimineret som følge af deres køn er ikke helt rigtigt.

    1. Okay.. Jeg gider ikke at diskutere sådan noget over kommentarer.. Der er flere af de ting du skriver jeg kan svare dig imod på og også ting jeg kan nikke genkendende til. Men det jeg mener er faktisk bare at vi alle bliver diskrimineret.. Mænd gør også og derfor er jeg træt af at høre på det fordi jeg synes det går pænt meget lige op og folk generelt bare er lede mod hinanden.

      1. Det er også det jeg kommer ind på ved det med voldtægtsofre. Jeg er fuldt ud enig i at alle mennesker bliver diskrimineret og at alle har en del af skylden i det. Jeg blev bare provokeret af at du skrev “Gu gør vi ej” til at kvinder bliver diskrimineret. Vi lever i et patriarkalsk samfund som er gennemsyret af diskrimination over for begge køn.
        Jeg bliver nemt provokeret af nogle ting, og så føler jeg at jeg er nødt til at kommentere, især når det gælder noget så nært mit hjerte som feminisme. Nu må du ikke se mig som en mandehader for det er jeg langt fra, jeg længes bare efter den dag hvor jeg ikke bliver ekskluderet fra et fællesskab eller hvor mine evner ikke bliver bedømt udelukkende baseret mit køn. Jeg længes efter den dag hvor vi alle mennesker er lige, uanset om de er kvinder, mænd eller alt der findes derimellem

        Venlig hilsen
        Mia (ja, tutor-Mia XD)

          1. Jeg er desværre blevet diskrimineret rigtig mange gange og fået at vide at jeg ikke kan dit og dat bare fordi jeg er kvinde. Både af familiemedlemmer og fremmede. Da jeg var 17 sagde min far at jeg ikke måtte bande fordi det ikke sømmede sig for en ung dame, men han sagde aldrig at min bror ikke måtte. På samme måde har han sagt at jeg ikke går klædt som en rigtig kvinde.
            Når jeg spiller online computerspil og folk finder ud af at jeg er kvinde føler de at de skal lære mig hele spillet, selvom jeg har spillet det tusindvis af gange før og kan det udenad. De føler at jeg skal støttes hele tiden bare fordi jeg er kvinde. Derudover oplever jeg tit at de straks skal give mig alle mulige komplimenter for mit udseende i stedet for at koncentrere sig om spillet og lade mig klare mig selv.
            Min mor fik at vide at hun da ikke behøvede at tage al den uddannelse (hun var lige startet på HHX dengang) når hun bare skulle giftes.
            Og jeg er træt af at det stadig forventes af os at vi skal giftes og have børn, og at vi er mærkelige hvis vi ikke ønsker det. Ligesom jeg er træt af de ret radikale feminister der siger at man forråder alle andre kvinder hvis man vælger at blive hjemmegående husmor eller går med makeup og høje hæle. Vi er først lige den dag vi ikke længere kritiseres for de valg vi tager for vores liv.
            Okay, rant over. XD

          2. Alle kritiseres for de valg de fortager..
            At man ikke bør bande fordi man er kvinde er åndssvagt men forståeligt at din fars genration mener det.. Kvinder skulle jo være feminine og yndige og sådan var det.. Om det er diskriminering er noget andet, men det var sådan samfundet var. Jeg synes på ingen måder at det forventes af os at vi skal giftes og have børn. Derimod synes jeg det forventes rimelig heftigt at vi skal have en voldsom uddannelse. Mange mener at muslimske kvinder bliver diskrimineret og undertrykt, men tror ikke det er særlig meget mere end os andre, hvis man ser på hvor mange piger med tørklæde der er i de naturvidenskabelige klasser, alene på KG.
            Selvfølgelig fik din mor det at vide, som sagt, sådan var det den gang. En kvinde skulle forsørges, og det synes jeg nu heller ikke nødvendigvis er at diskriminere hende, fordi det var sådan at man havde hver sin rolle i hjemmet. I en tid hvor der ikke var vuggestuer og børnehaver var det nødvendigt at der var nogle der tog sig af børnene. Både manden og kvinden havde sygt vigtige roller i huset. Ingen af dem kunne undvære den anden. Nu kan vi sagtens være alene, ingen problem, og hvis folk ser ned på det så må de det. Det er ikke noget jeg gider at spilde min tid på at gå op i. Der vil altid være forskel på mænd og kvinder, ellers ville vi være født uden køn og børn ville være noget som storken rent faktisk kom med. Der vil altid være et billede af hvad en mand bør være og hvad en kvinde bør være. Det er ikke nødvendigvis diskrimination, blot virkeligheden og noget det altid har været. Jeg er træt af at høre om kvindernes kampdag hvert år, for hvad er det de kæmper for? At få pissoir rundt i byerne? At kunne tage folk bagfra? At rygecigarer og piber? At spilde pik til porno? At reparere bilen? Hvad er det de kæmper for? Der blev for noget siden snakket om, at der skulle ansættes en hvis procentdel kvinder på en arbejdsplads, og det lyder da også fint og reelt nok… Men jeg ville personligt føle mig mere krænket hvis jeg fik et job fordi jeg var den bedste kvinde og ikke det bedste menneske. Hvis der var en mand til jobsamtalen der var bedre kvalificeret end mig, så er det da ham der skal have jobbet, uanset hvor mange mænd der allerede er ansæt. På min arbejdsplads gør jeg rent, laver mad, binder manualer og hvad der ellers er. De der arbejder over mig, ingeniørerne altså, der er 2 kvinder ud af de 25 mennesker. Den ene er hende der sørger for lønnen og andet økonomisk. Den anden gør det samme som de andre gutter og de blev da ansat pga. deres kvalifikationer.. Bare fordi der er ansæt flere mænd betyder det ikke at kvinderne automatisk er diskrimineret.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.