Det er længe siden, jeg har anmeldt en bog her på siden. Faktisk helt utroligt længe siden. Det er ikke fordi, jeg ikke har læst, for det har jeg. Men jeg anmelder kun bøger, jeg føler for at anmelde, og det har jeg desværre ikke gjort med de sidste par bøger, jeg har læst, og jeg har desuden siden august været travlt optaget af mit arbejde, der krævede enormt meget af mig. Men nu har jeg ferie, og det har lige været jul. Boggaverne er åbnet, anden er spist, mandelgaven vundet og øllene drukket. Jeg har formået at være så heldig at få 5 bøger i julegave i år, 5 unikke bøger. Jeg tror også min ønskeliste indeholdt omkring 30 bøger.. Man er vel bogelsker.
Disse bøger er: Analfabeten der kunne regne af Jonas Jonasson, Kom nu ned på jorden af Ole Sørensen (Rebellen fra Langeland), Svøm med dem som drukner af Lars Mytting, Jakob var her af Rune Skyum-Nielsen og Naturens spisekammer af Anette Eckmann. Jeg føler mig så heldig, og jeg glæder mig til at læse hver og en af dem!

Jeg har også selv givet to boggaver i år. Jeg elsker, når jeg kender nogle, der elsker bøger, for jeg elsker at give bøger, og jeg elsker det bøger kan give.  Jeg gav nemlig bogen My New Roots til min faster, der elsker kogebøger, og har køkkenhylderne fyldt med dem. og jeg gav min onkel Den Danske Borgerkrig 2018-2024 af  af Kasper Colling Nielsen, som er en bog jeg selv er helt vild med, og som jeg tænkte han også ville finde rigtig spændende.

Jeg er desuden lige blevet færdig med Juliette-selskabet af Sasha Grey, som var en meget blandet oplevelse, og der kommer en anmeldelse op af denne her inden længe.

Men hvad med jer, søde læsere. Har i fået eller givet nogle boggaver i år?
og rigtig glædelig jul 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *