556240_10200402983334810_199694171_n
Min geografilærer fortalte mig da jeg var ung, at øer er omringet af vand. Tegnefilm viste mig, at der altid var palmer på øer. Jeg vil sidde under lige præcis dén palme jeg altid så på cartoon network torsdag aften. Jeg vil snakke med dig om te og is, og jeg vil fortælle om hvor lidt jeg bør være mig selv, fordi jeg på den måde formår at langsomt pille stykker af mig selv, og jeg venter kun på at jeg til sidst er spredt ud over hele verden, fordi jeg formåede at ødelægge mig selv på en så voldsom måde, at det var helt umuligt at holde sammen på min krop. Jeg er langt fra dejlig, jeg er langt fra pålidelig, og du skal ikke satse på mig, for  du vil kalde det selvmorderisk når du finder ud af hvorfor. Jeg er en pistol i munden. Jeg vil have en pistol i munden.
Det er jo ikke fordi at jeg har lyst til at dø eller sådan noget. Jeg elsker at leve, men jeg kan ikke mærke at jeg lever før det gør ondt eller før jeg er ved at dø af skræk. Det er underligt, og det er garanteret pisse unormalt, og hvis jeg siger det højt i en forsamling, vil folk vende ryggen til mig, og begynde at hviske alt muligt om hvor langt ude jeg er.
Øer er omringet af vand, og jeg vil hjertens gerne tale med dig om te og is i mens vi stikker tæerne i vandkanten og snakker om hvorfor vi bør kaste vandmændene ud i vandet, og hvorfor vi ikke gør det alligevel. Min brystkasse vil åbne sig langsomt, og du vil stikke hånden ind, og rode rundt derinde mens jeg græder af smerte. Du vil gribe fat om mit hjerte, og mase det til en lille bitte grå klump. Og det vil være okay, faktisk vil det være helt i orden, for jeg elsker dig, og det er det eneste der betyder noget.

Denne blog er startet fordi jeg ikke vil poste alt det pis og lort jeg tænker på, på min digterblog. Her har jeg en anden frihed. I skal ikke tro på alt jeg skriver, jeg pynter på virkeligheden, jeg lever for ordene og derfor er lyden af dem ofte vigtigere for mig.

2 thoughts on “Begyndelsen på pis og pladder

  1. Såh.. .det bliver først rigtigt mærkeligt hvis man kan finde en eller anden form for mening og sammenhæng, udover den fancy tone, der minder om en automatskrivning, men på samme tid løfter indlægget til nærmest poetisk stadie alligevel? 🙂 (long story short, I liked it)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.