546863_10201350984434245_1357180620_n
Når jeg ser film og læser bøger, lever jeg mig rigtig meget ind i det, især med bøger der oftest tager lidt længere tid at komme igennem. Hvis jeg ikke kan lide hovedpersonen, kan jeg ikke læse bogen. Så kommer jeg i helt elendigt humør.
Når det så sker at jeg godt kan lide hovedpersonen, sådan er det for det meste, så kan det også ske, at jeg faktisk helt forelsker mig i deres verden, deres tanker, og så vil jeg ikke have, at bogen slutter. Da jeg læste Drømmefakultetet var jeg fuldstændig væk i Valeries personlighed. Stridsberg skriver også på en måde, som man bliver grebet af. Da jeg var færdig med bogen blev jeg helt trist fordi den var slut, for jeg ville have mere. Jeg følte jeg kunne læse om det her menneske resten af mit liv. Jeg havde det lidt på samme måde om Lo i Darling River.

Nu har jeg så endelig fået læst Eksil af Jakob Ejersbo. En helt fantastisk roman som rummer sådan en hovedperson, som jeg elsker at læse om. Et ødelagt menneske, en ung pige der gør alle de forkerte ting. En smuk pige med ar på hjertet, hård udenpå, og et kæmpe rod ideni. Hun forelsker sig i en gift gut som hun ser i smug, allerede der er jeg hooked. Hun tager stoffer, drikker og forfører de unge fyre, og der går rygter om hende, der får folk til at danne meninger omkring hende, som hun forsøger at bilde sig selv ind, at hun er ligeglad med. Nu er jeg så færdig med den her bog, og jeg hader slutningen. Jeg kan jo ikke tillade mig at røbe den, hvis i ikke har læst den… Men… argh. Jeg blev ikke skuffet over den, jeg blev bare virkelig virkelig fucking sur. Ikke på hende, på de mennesker omkring hende, på hvad de gør, eller rettere: ikke gør. Jeg hader dem. Jeg hader hader hader dem, og jeg havde lyst til at græde og råbe og skrige… Åh gud. Nu er jeg helt bange for at læse den næste, af frygt for at jeg får det på samme måde.

Nu lød det helt forfærdeligt. Bogen er fantastisk. Ejersbo var en fantastisk forfatter, så læs den og nyd den så længe den varer. Pludselig er den slut, og så sidder man tilbage som om man har fået taget sin mødom, og ikke har været deltagende i det.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *