Jeg er lidt irriteret. Og det er ikke fordi jeg har haft en dårlig dag eller jeg ikke har mere cola, eller den bog jeg læser skuffer mig. Det er heller ikke fordi jeg skal til min første eksamen på fredag eller at det tager for lang tid at lave vanilleis i Hay Day. Jeg har bare hovedpine, og jeg er for træt til at gå i seng. Kender i det?
Jeg spilder rigtig meget af min tid inde på hot.dk i deres debat. Det er det eneste jeg gider at bruge den side til, hvilket egentlig er fint nok, eftersom debatten kan være ret så underholdende. Udover det er det også rart at diskutere ting med jævnaldrende, i stedet for at sidde og diskutere regeringen med en 60årig inde på BT. Det jeg ville frem til var egentlig, at jeg lige har læst en debat der irriterede mig lidt. En fyr han skriver ”Jeg syntes der er så mange, som ikke kan finde ud af at formulere sig selv og har utroligt mange stavefejl, i deres profiler, beskeder og andre steder. Jeg er ikke selv særligt god til kommaer, men syntes jeg gør det meget bedre end mange andre.
Jeg er ikke god til kommaer selv, det er slet ikke det. Jeg er top elendig. Men gutten vælger at oprette en debat, hvori han siger at unge er blevet dårlige til at formulere sig, og ikke kan læse og skrive. Jeg er klar over at mange har problemer med især at skrive, men jeg synes altså virkelig ikke man kan tillade sig at ”brokke” sig over det, når man selv skriver syntes i stedet for synes.. Det pisser mig altså lidt af xD åh gud. Det skal lige siges at det ikke var hele hans indlæg jeg postede, men bare en tredjedel af det. NÅ men jeg ville bare lige brokke mig. Også fordi at det bare lyder vildt underligt at sige ”formulere sig selv”. Det lyder jo som en bevægelse. Som om man prøver at folde ordene med hænderne eller sådan noget..

ÅÅH GÅ NU I SENG. Jeg er virkelig fucking træt.. Men det at børste tænder, det virker seriøst uoverskueligt lige nu….

20130528-024332.jpg

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *