Ret sindssyge ting suser rundt i min krop jeg fatter ikke noget af noget kun tumulten kan mærkes Alt er rungende og gyngende svimmel når jeg rejser mig Det er flere uger siden jeg har lavet fast lort sådan noget som lægerne gerne synes jeg skal men jeg kan intet æde for alt smager af […]
Jeg har kvalme. Kvalmen er en sindslidelse siger de. En evolution. En tabt kamp mod min egen hjerne. Kvalmen graver sig rundt og sætter sig som en psykisk knude i min gråd i halsen. Jeg vil gerne hulke. Jeg vil virkelig gerne hulke, men ved ikke hvem det er jeg savner. Jeg vil kaste op. […]
I morges var du en falden stjerne. Nøgen og gemt under dynen, under hatten. Hatten der skjuler et eller andet. Måske at du ikke længere er ung. Du gemmer dig lige så meget som mig. Mine arme omkring dig. Du ligger i fosterstilling. Er kold. Jeg rør dig overalt, kysser dig overalt. Du er halvt […]
Som opfølgning på min tekst ’’Det kollektive selvmord’’, kommer her ’’Det ensomme selvmord’’. Dette fordi, det virker til, at det kollektive selvmord er en myte eller et eventyr. Et kollektiv skal helst bestå af flere end to, men jeg vil også mene at et to-personers selvmord, kan opfattes som kollektivt. Her er det bare romantiseret. […]
Din mund så våd at du kunne drukne i dig selv Al dit savl løbende ned ad mit ansigt Mørket klæbende som sjæle af Hades flydende med strømmen omkring din hat Dine øjne på coke på coke på coke Måske var det i virkeligheden en form for rustning når jeg sagde til mig selv ar jeg […]
Det hænder, at man i barernes mørke røg kan ende i mørke samtaler. Jeg havde for nyligt en samtale om døden. Den har hængt i mig i flere dage. Jeg åbner den hele tiden op igen. Hvorfor er døden så attraktiv? Får et spørgsmål tilbage, om jeg gerne vil være gammel? Ikke nødvendigvis, men jeg […]
Jeg har efterhånden fundet ud af, at det er fandens svært at være ærlig. Virkelig. Jeg kan næsten ikke overkomme det, fordi det mest af alt betyder, jeg også skal være ærlig over for mig selv. Og hvad er min sandhed? Det ved jeg slet ikke endnu. Jeg er i vildrede omkring hvor meget jeg […]
En datter står på pool-kanten og kigger på sin far. Hun råber, han skal gribe hende. ”Far! Jeg hopper nu! Grib mig!”. Og han griber hende. Hun hopper uvidende ned i hans arme. Ingen begreb om hvor mange gange i fremtiden, han vil fjerne dem, når hun springer. Hun vil kaste sig blindt efter de […]
Inden jeg går i gang, er jeg nødt til lige at sige en ting: Jeg er ikke psykolog eller psykiater. Jeg har ingen uddannelse, der giver mig belæg for at sige de ting, jeg gør her. Det er rene spekulationer og teorier. Desuden kommer jeg måske til at skrive i et generaliserende sprog, men jeg […]
Jeg elsker dig nogle gange. Eller. Har jeg overhovedet nogensinde elsket nogen rigtigt, hvis jeg faktisk ville have dem til at skade mig? Hvis deres påførelse af skade på mig i virkeligheden er min selvskade, og jeg er bevidst om alt jeg gør og at jeg når til at punkt, hvor jeg ville lade det […]