Morgengry Kaster mig selv ud i fængsler Natten tung og ulmende morgengry Tabt stolthed og vindpust ud af døren til den næste gade der ikke stikker af fra mig som alle hans bevægelser Morgengry Pisser bag en bil i stilheden Puster mig op og retter ryggen til solen der står op og skal se Jeg […]
Så kører rustvognen afsted med et menneske Hvis sjæl har trukket sig ud af kroppen Et fænomen ingen rigtig forstår Men jeg føler ofte at jeg sidder overfor min sjæl Hun sidder der og glor på min krop der ligger slasket og dukkeagtigt på et lag af støv fra mine mareridt Hun fortæller jeg tænker […]
Jeg befinder mig ofte i en tilstand af sorg. En sorg jeg ikke rigtig kan finde hoved og hale i. Terapien er en vej derind, men angsten holder mig tilbage. Så ligger jeg blot med en krop, der føles som havregrød, og ser på mig selv med ekstremt hårde øjne. Jeg skriver for meget om […]
Jeg er en krage mellem syv duer. Jeg skiller mig ud og ser ondskabsfuld ud ved siden af dem, som bare ser dumme ud. Jeg ødelægger fuglefodring og gadebilledet. Jeg er sort om øjnene og på resten af kroppen. ’’Det er derfor jeg elsker dig’’ siger du mens du kigger på din iphone. ’’Er du […]
Lad os fastslå noget. Mennesker kan ikke være ting. De kan aldrig blive ting. Heller ikke selvom forstyrrede individer finder det passende at sælge mennesker. Nej. Aldrig. Alligevel vil jeg gerne snakke lidt om at være i tilstand, hvor man føler sig som en ting. Og nu tænker i sikkert, at det da udelukkende bør […]
Ret sindssyge ting suser rundt i min krop jeg fatter ikke noget af noget kun tumulten kan mærkes Alt er rungende og gyngende svimmel når jeg rejser mig Det er flere uger siden jeg har lavet fast lort sådan noget som lægerne gerne synes jeg skal men jeg kan intet æde for alt smager af […]
Jeg har kvalme. Kvalmen er en sindslidelse siger de. En evolution. En tabt kamp mod min egen hjerne. Kvalmen graver sig rundt og sætter sig som en psykisk knude i min gråd i halsen. Jeg vil gerne hulke. Jeg vil virkelig gerne hulke, men ved ikke hvem det er jeg savner. Jeg vil kaste op. […]
I morges var du en falden stjerne. Nøgen og gemt under dynen, under hatten. Hatten der skjuler et eller andet. Måske at du ikke længere er ung. Du gemmer dig lige så meget som mig. Mine arme omkring dig. Du ligger i fosterstilling. Er kold. Jeg rør dig overalt, kysser dig overalt. Du er halvt […]
Som opfølgning på min tekst ’’Det kollektive selvmord’’, kommer her ’’Det ensomme selvmord’’. Dette fordi, det virker til, at det kollektive selvmord er en myte eller et eventyr. Et kollektiv skal helst bestå af flere end to, men jeg vil også mene at et to-personers selvmord, kan opfattes som kollektivt. Her er det bare romantiseret. […]
Din mund så våd at du kunne drukne i dig selv Al dit savl løbende ned ad mit ansigt Mørket klæbende som sjæle af Hades flydende med strømmen omkring din hat Dine øjne på coke på coke på coke Måske var det i virkeligheden en form for rustning når jeg sagde til mig selv ar jeg […]